Om livets smerte og konsekvenserne af at dulme smerte kortvarigt…

(Lær mig lidt bedre at kende - 6/7)

Jeg tror ikke på, der er nogen som går igennem livet uden at opleve udfordringer og smerte ☹️

På et eller andet tidspunkt i livet vil vi stifte bekendtskab med hjertesorgen 💔

Og hjertesorg kobles ofte sammen med kærestesorg, men det er vigtigt at adskille de to ting, for det er vidt forskellige begreber - hvis du spørger mig 😉

Kærestesorg er lige ud af landevejen tabet af en kæreste 😭

Hjertesorg handler om alle de ting i livet, som på den ene eller anden måde kan mærkes i dit hjerte og som smerter 😢

Det kan godt være tabet af en ægtefælle, kæreste eller nær ven, men det kan også være 👇

👉 Følelsen af at manglende mening i livet

👉 Ensomhed, når hjertet kalder på fællesskab

👉 Ikke at passe ind i det liv, du har skabt

👉 Smerten ved at være begrænset i din krop fysisk

👉 At glemme at sætte tydelige grænser omkring dig

👉 Længslen efter tosomhed, når du er single

👉 Oplevelsen af ikke længere at genkende dig selv

👉 Osv. osv. osv…

Hjertesorg bor i hjertet og kan være en udefinerbar størrelse, men min bedste beskrivelse af det er en længsel efter noget, du måske ikke engang ved, hvad er 🤯

En form for hjemve, men du ved endnu ikke hvad/hvem/hvor, der er hjem 🙃

Jo mere den længsel kommer op til overfladen, jo mere gør det ondt 💔

Og når noget gør ondt, så har vi som mennesker forskellige strategier vi kan trække på i et forsøg på at håndtere smerten 💪

Den hårde, men helt klart bedste strategi på den lange bane er at konfrontere smerten, finde ind til kernen og bygge dig selv og dit liv op igen, så det matcher, det som hjertet fortæller dig er rigtigt ❤️ og ikke det som passer ind i samfundets normer eller andre menneskers forventninger til dig ❌

MEEEN… Vi har også hjernen, som gerne vil holde dig i den situation, som du har sat dig selv i - for den er jo velkendt og tryg, omend den ikke er tilfredsstillende 🤯

Og så er vi tilbage ved hele hjerne kontra hjerte dilemmaet… For hvad vælger du at lytte til?

Hvis du går med hjerne, så er der en sandsynlighed for at du, for at kunne være i situationen og i sorgen over at overhøre dit hjerte, begynder at dulme 🫣

Og hvad mener jeg med det?

Jo for at kunne være i smerten er du nødt til at reducere den, og sådan som verden er skruet sammen i dag, så er der rig mulighed for det…

Du kan drukne smerten i alkohol, piller, mad, impulsindkøb, arbejde, træning mm. 🍺💊🍫🤯

Det er bare at vælge en metode og så får du det straks bedre… Men kun kortvarigt og så er du tilbage ved start - og nu med en ordentlig portion skyld og skam i bagagen også, og så starter showet forfra… 🔄

Tro mig… Jeg har været der, og det er ikke et kønt sted at være 🫣

Siden Frida blev født har jeg rundt regnet taget 30 kg på som konsekvens af manglende grænsesætning, manglende mening i livet og et forsøg på at passe ind i en eller anden imaginær kasse 🔙

Oveni det kom skyld og skam over at være uddannet diætist (havde du spurgt mig for et par år siden, ville jeg ikke have nævnt det, men blot sagt at jeg havde læst på Uni) og på papiret vide alt om, hvad der skal til for at tabe sig, men ikke selv kunne gennemføre det og bare se vægten gå opad i stedet for ned… 😱

Miste lysten til alt fysisk aktivitet, som jeg har dyrket i massevis op igennem min barndom og 20’erne… Dyrket gymnastik hele mit liv, løbet halvmaraton og cyklede alle steder… Pludselig blev verden bare for meget og jeg isolerede mig 😵‍💫

Sådan stod det på i mange år… Der er nogen, der engang har sagt til mig, at når du skal arbejder dig tilbage til livet efter en massiv stress-periode, så skal du regne med at det tager dobbelt så lang tid, som den tid du har været under stress-påvirkning… Jeg havde været i max stress i hvert fald i 4 år….

Men det passer meget godt, for min sidste stress-sygemelding var i 2015 og det er 8 år siden 😳

Så det har været en lang rejse tilbage til livet, men med mange vigtige indsigter og erkendelser undervejs og én af dem handler om, hvor meget skyld og skam holder dig fastlåst i en lav energi og fx gør at et vægttab ikke kan finde sted 👎

Da jeg endelig konfronterede skyld og skam og fandt ind til kernen af problemet (som for mig handlede om at jeg havde en begrænsende overbevisning der hed: Jeg er ikke værd at elske), så kunne jeg pludselig tage kontrollen tilbage over situationen og begynde at arbejde med netop dén begrænsende overbevisning ved at give mig selv spandevis af kærlighed 🩷🩷🩷

Og i kraft af at kærligheden til mig selv voksede, så slap skyld og skam også grebet i mig og behovet for at dulme i mad (læs: chokolade, slik og kaffe)... Jeg er ikke i mål endnu, men jeg har fundet fred med at min krop styrer tempoet og jeg lytter til den 🤝

Så hvis du står et sted i livet, hvor der er hjertesorg og du famler i blinde efter en løsning, så vil mit råd til dig altid være at lede efter den bagvedliggende grund til smerten - og få hjælp til det, hvis det er svært at se skoven for bare træer 🌳🌳🌳

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du mener vi kunne være et match og jeg kan hjælpe dig videre (det ved jeg, at jeg kan, men du skal selvfølgelig også være åben overfor det) 😘

Drop dulmeriet - det er som at tisse i bukserne… Dejlig varmt lige når du gør det, og så bliver det koldt, lugtende og pænt træls bagefter. Jeg ved godt det kan være svært, men det er muligt, hvis du virkelig vil det 👊

Jeg tror på dig / Ditte 💕