Om at hoppe ud i livet uden faldskærm på - og hvad jeg har lært af det? 🪂
(Lær mig lidt bedre at kende - 3/7)
If you don’t know, så er jeg født ind i en lærer-familie… Far, mor, moster, onkel, fætre (+ deres koner) - der er virkelig mange folkeskolelærer i min familie 👩🏼🏫
Min mutti var endda så vild, at hun faktisk underviste de nye lærere i at bliver lærere på lærerseminariet 😂
Og indtil jeg var teenager, var jeg også sikker på, at jeg skulle være folkeskolelærer… Men pludselig en morgen vågnede jeg op og så var den drøm ligesom bare visket ud - og hvad værre var, den var ikke blevet erstattet af noget nyt 😱
Så var gode råd dyrere, for hvad pokker skulle jeg kaste mig over… Og hvis du kigger på mit CV, så afspejler det meget godt den rastløshed jeg altid har haft igennem hele mit liv 🤯
Måske du også kender den - følelsen af at der mangler noget udefinerbart, som bare giver mening - en følelse af at have hjemve, uden at du ved, hvad du savner 🤷♀️
I hvert fald var det sådan det føltes for mig (og stadig gør ind imellem) 😢
Bare for at nævne et par ting på CV’et, så har jeg læst Molekylærbiologi, men droppede ud efter et halvt år 🙃
Jeg har en uddannelse som diætist, men hader at være på hospitaler 🤣
Tog en kandidat i Idræt og Sundhed (i Odense), mens jeg var gravid med, og fik Frida 👊
Har arbejdet som sundhedskonsulent, projektleder, pædagog-medhjælper, poder under corona og 117 andre titler… Men fælles for det hele er at det aldrig rigtig har klikket 😔
Og hvad sker der, når vi forsøger at putte os selv ned i en eller anden kasse, som passer ind i andres billede af os selv… eller de forventninger som vi troede, vi havde til livet 👇
💥 Der kommer en reaktion 💥
For mit vedkommende kom den reaktion i 2014… Og i 2015… som stress 😵💫
På det her tidspunkt forsøgte jeg at jonglere et 37-timers job… samtidig med at jeg skrev speciale… Og havde en Frida på 2 år derhjemme - fuldstændig hul i hovedet 🤯
Jeg gik ned med flaget massivt og måtte i en periode flytte hjem til mine forældre, fordi kroppen simpelthen ikke fungerede 👎
Jeg sad bare og kiggede ud i luften, mens tårerne trillede ned at kinderne, og kunne slet ikke finde hoved og hale i noget 😭
Men de to stress-sygemeldinger blev startskuddet til mit selvstændige virke, for det førte til at jeg i 2016 sagde op på mit job og i 2018 sprang ud i at være selvstændig 👊
Jeps jeg har været i gang i fem år og det har været en rutsjetur uden lige (det ved du også, hvis du har været med fra starten) 🎢
Men jeg ville ikke være den foruden ❤️
Jeg kan huske da jeg startede, at der var en som sagde til mig: ‘Din business er en forlængelse af dig - når det ikke fungere i business er det fordi, der er noget i dig, som blokere og skal fikses’ 🚫
Dengang rystede jeg det af mig, men i dag kan jeg skrive under på at det er 100 % korrekt! 👍
Derfor har den selvstændige rejse også været en vanvittig udviklingsrejse (som heldigvis langt fra er færdig endnu), som har lært mig følgende:
1️⃣ Hvis du kan mærke at noget er off, så er det fordi noget er off!
Lad nu vær med at prøve på at få det til at passe ind i dit liv, bare fordi det er sådan alle andre gør! Du er ikke alle andre, og hvis kjolen ikke passer, skal du for pokker ikke gå i den!
Alt for mange gange har jeg forsøgt at passe ind i div. kasser, fordi det ville matche med samfundets forventninger til mig, men det har kun ført til stress, lavt selvværd, depression og frustration… Giv slip på, at du skal være på en bestemt måde og sig nej, når noget føles off!
2️⃣ Følg din indre vejledning - også selvom den guider dig i en anden retning end du havde forventet!
Hvis du lige som mig, render rundt med den der rastløse fornemmelse i kroppen… En følelse af, at der må da være mere her i livet en 8-16 job, villa, vovse og volvo, så skal du vide, at jo mere du lytter til din indre stemme, jo mindre bliver rastløsheden. Men punkt 2 går desværre også hånd i hånd med punkt 3, og derfor er jeg helt med på, at det ind imellem kan være svært at følge mavefornemmelsen.
3️⃣ Frygten er i virkeligheden din allerbedste ven til succes!
Hver gang du oplever ubehag og frygt, så er det i virkeligheden et bevis på, at der ligger en mulighed for at vækste på den anden side af ubehaget. Din hjerne vil altid gerne holde dig, der hvor du er tryg, så når du begynder at tænke nye tanker eller at føle mavefornemmelsen, så kan du være sikker på hjernen skaber alle mulige frygt-scenarier omkring det! Men det er kun tanker og du har altid dit frie valg… Og jo mere du står i frygten, jo mere lærer hjernen at navigere i den og finde ud af, at det er helt ok at være der.
4️⃣ Tag ansvar for dit liv og dine handlinger
Der er kun én til at skabe det liv du drømmer om… Og tro mig, her ved jeg hvad jeg snakker om! Det første lange tid af mit selvstændige virke gik jeg ubevidst og ventede på en eller anden åbenbaring, som lige pludselig skulle få det hele til at eksplodere - og det skete aldrig
Fordi jeg ikke tog ansvar for processen… I stedet blev det en nedadgående spiral, som faktisk førte til at jeg lukkede biksen to gange, inden jeg heldigvis vendte tilbage i år med fornyet energi og inspiration og ansvar for processen!
Håber du kan bruge refleksionerne ind i dit liv 😘
De er i hvert fald sendt fra mit hjerte til dit med den største kærlighed ❤️ ➡️ ❤️
Kram Ditte 💖