Om at gøre status og tage et ærligt og realistisk blik på hverdagen

(Lær mig bedre at kende - 1/7)

En af de ting som er vigtig, når vi gerne vil forandring og drømmer om en anden fremtid er at acceptere tingenes tilstand som de er lige nu og at ting tager tid 🙏

Det kan ikke nytte noget at du hænger fast i de negative følelser som vrede, skyld, skam mm., for så bliver det præcis dét, du skaber mere af - og så kommer det, du drømmer om i virkeligheden meget længere væk 🤯

Og hvor ved jeg så det fra? Jo, det ved jeg primært fra egen erfaring, mange samtaler med skønne mennesker og en lille smule fra faglitteratur 😘

Og nej… Det er bestemt ikke nemt at skulle acceptere at de valg, du har truffet indtil nu, har ført dig til det liv, du står i nu 🙃

Men det er en super vigtig proces, for hvis du ikke tager 100 % ansvar for livet som det ser ud lige nu, med alle de valg som har ført dig hertil, så bliver du hængende i den samme energi… Dvs. ligegyldigt hvor meget du handler, læser, reflektere mm. så vil du opleve at tingene/livet bliver ved med at stå stille eller bevæger sig meget laaangsomt fremad ⏸️

Og det kan du være helt sikker på, at jeg kan skrive under på 💥

Jeg startede ud som selvstændig i 2018, men det har været en rutsjetur af dimensioner (meget mere om det d. 30.09.23), hvor jeg gang på gang har kæmpet med stilstand, pludselig fremgang, tilbagetrækning, lukket business, og så op på hesten igen… Klar til en runde mere i møllen 🔁

Det er først her for nyligt, at det gik op for mig, at jeg simpelthen manglede at acceptere præmissen for at være selvstændig… Nemlig at det tager tid! ⏰

Der er så mange - helt sikkert dygtige og velmenende mennesker - som sælger drømmen om succes, som noget der sker ‘over night’ 🎉

Måske du kan genkende nogle at de her (opdigtede) catch-frases

👊 ‘Jeg tjente 200.000 kr. på en måned - det kan du også gøre’

👊 ‘Tab alle de kilo du vil - uden at gå på kur’

👊 ‘Tiltræk din soulmate lige nu med min vidunderlige meditation’

👊 ‘Skab drømmelivet på nul komma fem med en enkelt øvelse’

Bla… bla… bla…

Og jeg hoppede i med begge ben uden at vide det… Helt ubevidst, har jeg gået og ventet på et breakthrough lige som alle guruerne prædiker: 🙃

“Gør det her… Og gør det her… Og gør sådan… Så er du sikker på succes!!”

Og hvad sker der, når vi på den måde tillader andre at komme ind i vores energi? 👇

Langsomt mister vi kontakten til os selv og evnen til virkelig at mærke, hvad der betyder noget for os 🤯

Og så er det sådan set ligegyldigt om det handler om at starte en business op, ændre et mindset, leve sundere, finde kærligheden, skifte job, manifestere en ny bolig eller noget helt syvende…

… Hvis du først (ubevidst) har tilladt andre at rode rundt i din energi og måske endda give dig falske forhåbninger eller fået dig til at sætte falske mål, så er det svært at mærke, hvad der er den rigtige vej for dig 🫣

Og hvis du ikke kan mærke tydeligt, hvad der er den rigtige vej for dig, så er der en ting som er HELT sikker… Din forandring kommer til at tage tid… Og måske endda laaang tid…😳

Det er ikke fordi jeg ikke tror på, at vi kan skabe resultater ‘over night’... For det gør jeg 💪🥳

Men jeg ved også at vi kun kan skabe de vilde resultater - dem som folk snakker om og beundrer - hvis vi er 100 % tro mod os selv og kan mærke os selv tydeligt 😇

Så første skridt til at komme tættere på de famøse breakthroughs, som mange af os leder efter, er at acceptere grundpræmissen for forandring og det er, at det tager TID 🙏


Og STORE forandringer tager LANG tid ❗️

👉 Giv slip på forventningen om et mirakel, accepter at det tager tid, drop alle de negative følelser/selvkritikken og nyd rejsen hen til målet🚗💨

Først dér indtræffer roen og først der giver du plads til tilliden og til Universet gøren og laden🥰😇

Jeg er helt sikkert ikke i mål endnu, men jeg kan mærke at netop accepten af, at forandring tager tid har skabt en meget tiltrængt ro i mit system og i virkeligheden også en større grad af effektivitet 💪

Det er ikke længere en jagt efter den gyldne løsning, men i stedet et langt træk, som skal nydes og udnyttes til fulde 🥳🧘‍♀️

Sjovt at tænke tilbage på at det faktiske var præcis det her 👆 som jeg underviste aarhusianske borgere i, i mit gamle job som sundhedskonsulent. Det var borgere som ønskede et vægttab eller at ændre livsstil, hvor jeg bl.a. underviste dem i ‘Små Skridt’-metoden 🙃

Jeg må bare konstatere, at der er virkelig lang vej fra at vi læser eller videreformidler noget, til at vi virkelig forstår det helt ind i hjertet OG praktiserer det med alt vores væsen ❤️

Men det kan jeg med hånden på hjertet sige at jeg gør nu, når det kommer til tid og forandring

Mon du er med mig på den her?

Kram Ditte 🩵

Forrige
Forrige

Om at skabe en ny balance i livet ⚖️

Næste
Næste

Lær mig lidt bedre at kende… Om at blive sååå træt…